På vej til Det ny Jerusalem

Tanken om Det ny Jerusalem går gennem hele Bibelen. Salmebogen vidner om, at byen gennem tiden har haft en central plads i mange kristnes bevidsthed. Det følgende er for en stor del den undervisning om emnet, som jeg har brugt en del steder. Jeg har her tilrettelagt det som selvstudium. Man får kun fuldt udbytte ved at slå skriftstederne op i Bibelen.

Hent en printvenlig udgave:

Vi får Det ny Jerusalem beskrevet flere steder i Bibelen, blandt andet i Hebræerbrevet, hvor forfatteren siger til de kristne: »I er jo ikke kommet til en håndgribelig, brændende ild, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, fordi de ikke kunne bære befalingen.« Det er en beskrivelse af Sinaj, hvor Israel fik loven.

»Nej,« fortsætter Hebræerbrevets forfatter: »I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels« (Hebr 12,18-24).

Her tales i nutid. Borgerskabet i det himmelske Jerusalem er indtil videre usynligt, men dog helt virkeligt for troen. Vi inviteres til at glæde os over, at vi er med i den festforsamling, som har en plads i det himmelske Jerusalem i kraft af Jesu rensende blod.

Tanken om Det ny Jerusalem som modstykke til Sinajs Bjerg (evangeliet og loven) møder vi også

hos Paulus (Gal 4,21-26), et sted mere i Hebræerbrevet (Hebr 11,16) og i Johannes’  Åbenbaring (Åb 3,12). Det er også omtalt i Det Gamle Testamente (Es 62,5; Zak 12,10 m.fl.). Profetierne er talt til det daværende Jerusalem, men de rækker helt frem til Jesu genkomst.

Og så en lille, men ikke uvæsentlig detalje. Jesus sagde til det daværende Jerusalem: »Jerusalem, Jerusalem! Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke!« (Luk 13,34). Læg mærke til den sidste sætning »I ville ikke«. Når Jesus taler til Jerusalem, henvender han sig ikke først og fremmest til bygninger og infrastruktur. Han henvender sig til mennesker – indbyggere. Sådan tror jeg også, vi skal tænke om Det ny Jerusalem (se Hebr 12,22-23).

De evige boliger

Forestillingen om, at vi i evigheden skal bo hos Jesus i himlen, kommer blandt andet af hans løfte til disciplene umiddelbart inden påske. »I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er« (Joh 14,2-3).

De boliger, Jesus har gjort rede for os, er i Det ny Jerusalem, som nu er i himlene. Men ved Jesu genkomst sker der en ændring: »Og jeg så en ny himmel og en ny jord … Og den hellige by, det nye Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud … « (Åb 21,2-3). Når vi i evighed skal bo i Det ny Jerusalem, bliver det på den nye jord, hvor Gud kommer og bor hos os. Efter Jesu genkomst vil Det ny Jerusalem være at finde på den nye jord, men ikke som en geografisk by.

Guidet tur til Det ny Jerusalem

Johannes fik en tur med en engel som guide (Åb 21,9-27). Som det fremgår, er der en fælles identitet mellem bruden, Lammets hustru, og Det ny Jerusalem. De er begge en symbolsk fremstilling af menigheden og menighedens forening med brudgommen, som er Gud.

Byggematerialerne er helt igennem fantastiske. Johannes nævner de skønneste ædelsten, han kan komme i tanke om. Alt stråler, glimter og skinner. Selv brolægningen, der er af det pure guld, poleret så det ligner gennemsigtigt glas. Hver port er lavet af en eneste kæmpestor perle.

Englen har en målestok med. Det viser sig, at byen er lige stor på alle sider. Den er altså terningformet.

Det allerhelligste i den telthelligdom, Moses byggede efter de anvisninger, han fik på Sinaj (og senere templet i Jerusalem) var terningformet. Forhænget foran det Allerhelligste mindede med sine indvævede keruber om, at der var adgang forbudt ind til det sted, hvor Gud hvilede. Et syndigt menneske kan ikke tåle at møde den hellige Gud.

I det øjeblik, Jesu døde på korset, blev forhænget i templet flænget fra øverst til nederst (Mark 15,37-38). Det betyder, at fra det øjeblik blev der fri adgang til Gud. »… og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning« (Hebr 9,12).

Det allerhelligste i templet var en symbolsk fremstilling af Paradis, symboliseret ved den fuldkomne form – terningen. Og nu dukker terningen op som Det ny Jerusalem. Det allerhelligste var stedet, hvor Gud tog bolig midt i sit folk. I Det ny Jerusalem bor han fast hos menneskene (Åb 21,3).

I tabernaklet boede Gud midt i sit folk med tre stammer på hver af helligdommens fire sider. Det ny Jerusalem har tre porte på hver af de fire sider.

Det som ikke er der mere

Og så en lille krølle til eftertanke. Gud skabte alt godt, som vi læser i 1 Mos 1 og 2. Adam og Eva ødelagde alt ved deres synd, som vi læser i 1 Mos 3. Efter syndefaldet blev hele skaberværket underlagt forgængelighed med død, sorg skrig og pine til følge. Ved Jesu genkomst skal skaberværket befries fra forgængeligheden (Rom 8,19-21).

Man kan undre sig over, at Johannes beskriver tilstanden i Det ny Jerusalem med det, der ikke er der mere: »Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet« (Åb 21,4). Sammenlign det, som kom ind i skaberværket ved syndefaldet med det, der ikke er i Det ny Jerusalem.

I det lys giver det endnu dybere mening, at han, der sidder på tronen siger: »Se, jeg gør alting nyt!« (Åb 21,5).

* * *

Det er let af finde salmer i Salmebogen, som har Det ny Jerusalem med. Se for eksempel nr. 35, 217, 332, 568 og 638.

Læs også om Det ny Jerusalem i kapitel 23 i min bog »Han gør alting nyt – om de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord« (Lohse).

Find et slide-show til mit foredrag »På vej mod Det ny Jerusalem« på genkomst.dk. Klik på »Gratis materialer« derefter på »PowerPoints til møder« og vælg så den rigtige titel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial