Indhold
Tre bibelstudier på video
Seks bibelstudier på PDF til dovnload
Et bibelstudie “Kristi himmelfart var gavnlig”
Tre bibelstudier på video
Find dem på indremission.dk
1. Forventningens glæde (IMUV 36)
2. For at I skal vide (IMUV 37)
3. Bortrykkelsen – opstandelse, bortrykkelse, dom ( IMUV 38)
De tre videoer giver et samlet overblik over tegnene, Jesu genkomst og den nye jord. De kan bruges til selvstudie eller som oplæg i en gruppe.
Se dem direkte på hjemmesiden eller hent dem til din egen computer.
Hver video varer cirka en halv time for.
Husk at hente det arbejdsark, der ligger som PDF-fil til hver video.
Seks bibelstudier
Med overskriften “Genkomst og genoprettelse” har de seks bibelstudier været bragt i Indre Missions Tidende.
Hentes som PDF-filer og printes til studiegruppen eller bruges til selvstudium.
1. Forventningens glæde – om det gode ved genkomsten Bibelstudie – 1
2. Guds rige er evigt – om at have Gud som konge Bibelstudie – 2
3. I skønner af jer selv – om tegnene Bibelstudie – 3
4. I skal ikke være uvidende – om kronologien Bibelstudie – 4
5. En stor hvid trone – om frelse og fortabelse Bibelstudie – 5
6. Det nye Jerusalem – om ny himmel og ny jord Bibelstudie – 6
Kristi himmelfart var gavnlig
Det er gavnligt, at jeg går bort, sagde Jesus til disciplene. Kristi himmelfart er en festdag, men hvad fejrer vi egentlig?
Af Jørgen Hedager Nielsen
Langfredag var en forfærdelig dag. Da blev Jesus taget fra disciplene. Kristi himmelfartsdag blev han på en måde også taget fra dem, men det er en festdag i kirken. Vi skal se på, hvorfor det er sådan. Hvad skete der egentlig Kristi himmelfartsdag?
Læs ApG 1,1-12.
Lukas er en fremragende journalist. Gennem disse få sætninger formår han at skildre en intens tid, som afsluttes med en dramatisk begivenhed. Teksten rejser en del spørgsmål, som vi skal overveje i det følgende.
Det hænger sammen
Opstandelse, himmelfart og genkomst hænger nøje sammen. De forudsætter hinanden i en grad, så uden den ene findes de to andre ikke. Jesu opstandelse skete kun i en poetisk betydning, mener nogen. Altså ikke fysisk. For dem bliver himmelfarten og genkomsten også kun noget poetisk.
Den kristne kirke har altid i sin bekendelse nævnt de tre begivenheder som noget fysisk. Noget der skete og sker som historiske begivenheder. Samtidig er der mange åndelige og poetiske sider ved begivenhederne. Vi har slet ikke fanget det uendelige dyb af mening i opstandelsen, himmelfarten og genkomsten alene ved at beskrive deres fysiske side.
Jesus fik et herlighedslegeme
Langfredag viste med al tydelighed, at Jesus havde et menneskelegeme med alt, hvad det betyder af smerte, tørst, lidelse og død.
Påskemorgen gik han ud af graven med det samme legeme. Graven var tom, og ligklæderne var blevet til overs. Men der var sket noget med hans dødelige legeme. Det var blevet et herlighedslegeme. Et opstandelseslegeme. Paulus beskriver det på denne måde: “Dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed” (1 Kor 15,53).
Det er de troendes opstandelse, han taler om, men også Jesu opstandelse, for vores opstandelse er en afspejling af Jesu opstandelse, som Paulus skriver et andet sted: “Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt” (Fil 3,21).
Spørgsmål
- Da Jesus mødte Emmaus-vandrerne, blev deres øjne holdt til, så de ikke genkendte ham, før de var fremme (Luk 24,16 og 31). Det betyder, at hvis deres øjne ikke var blevet holdt til, så havde de genkendt ham med det samme. Hvad mener I om den udlægning? Kunne man genkende Jesus efter opstandelsen?
- Hvad betyder det for jer, hvilket legeme Jesus opstod med?
Den fysiske opstandelse understreges
Beretningen om påskedag i Lukasevangeliet kapitel 24 viser, hvor svært disciplene havde ved at gribe evangeliet om fysisk opstandelse. Selv om de netop har delt dagens mange møder med den opstandne, så tvivler de alligevel, da han pludselig står i rummet (Luk 24,36-43).
Men Jesus hjælper dem og understreger helt håndgribeligt opstandelsens virkelighed. “Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.”
Han levede sammen med dem i fyrre dage, for at det skulle blive fuldstændig klart for dem, at han er der med legeme og sjæl. Samtidig repeterer han sin undervisning, som de nu kan sætte i forhold til hans død og opstandelse på en helt ny måde.
Spørgsmål
- Tag en hurtig runde, hvor I fortæller hinanden, hvordan I har det med opstandelsen. I skal ikke gøre samtalen færdig, for der kommer et spørgsmål mere om det senere.
Jesus er stadig menneske
Paulus skriver i den såkaldte Kristus-hymne, at Kristus gav afkald på sin guddomsherlighed og trådte frem som et menneske (Fil 2,6-7). Med et teologisk udtryk kalder vi det inkarnationen (karna betyder kød).
Men hvad skete der så, da Jesus blev taget op til himlen? Jeg spurgte en professor i teologi. Hans svar lød: “Inkarnationen er irreversibel.” Ifølge ordbogen betyder irreversibel “en proces, som ikke kan vendes om; som kun kan foregå i én retning”. Det betyder, at Jesus stadig er i et menneskelegeme, men det blev ved opstandelsen iklædt udødelighed og herlighed.
Selv om jeg ikke kan finde et bibelsted, der siger det tydeligt, så er jeg overbevist om, at professoren har ret. Inkarnationen er irreversibel.
Men han er også konge
At Jesus stadig har sit herlighedslegeme og også kommer igen som menneske, betyder ikke, at han fortsat giver afkald på sin guddomsherlighed.
Jesus fik ved himmelfarten sin ophøjede værdighed tilbage. Pladsen ved Faderens højre hånd er et magtfuldt sæde. Det siger Paulus også i Kristus-hymnen (Fil 2,9-11).
Jesus er nu som en konge, der tager sig af sit folk med magt og myndighed og med kærlighed. Det fremgår blandt andet af, at han går i forbøn for os (Rom 8,34).
Verdensmissionen hænger også sammen med Jesu kongeværdighed. “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,” sagde han (Matt 28,18-19). Det er som regent, han sender os. Hans sidste ord inden himmelfarten var: “I skal få kraft … og I skal være mine vidner” (ApG 1,8).
Spørgsmål
- Læs Ef 1,20-22. Hvad tænker I om Jesu betydning for os nu? Er hans himmelfart en fordel for os, eller var det bedre, om han var forblevet synlig på jorden?
Himmel og himmel
Lukas bruger udtrykket, at Jesus “blev taget op til himlen”. Mange har ret fantasifulde forestillinger om det. Da Steen Skovsgaard for en del år siden i et interview gav udtryk for sin tro på, at Jesus kommer igen, var en professor ude med et debatindlæg imod den opfattelse. Han skrev: “Man kan sammenligne Bibelens tale om dommedag med beskrivelsen af Jesu himmelfart. Hvis man tager beretningerne om himmelfarten bogstaveligt, så bliver det jo barokt og komisk at forestille sig Jesus flyve af sted som en raket mod himlen.”
Men professorens læsning af Lukas’ beretning er ikke særlig bogstavelig. Lukas skriver, at “han blev løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne.” Den sky, der er tale om, kender vi også fra andre begivenheder. Den optrådte, når Gud tog bolig i åbenbaringsteltet (2 Mos 40,38). Vi kender den fra forklarelsen på bjerget (Matt 17,5). Og den dukker op i forbindelse med Jesu genkomst (1 Thess 4,17). Det er ikke en meteorologisk sky, men et fænomen, som viser, at her mødes Guds evige himmel med den skabte jord.
Guds himmel er ikke et geografisk sted. Når vi siger “oppe” i himlen i forbindelse med Guds himmel, er det ikke en retningsangivelse i almindelig forstand. Guds himmel er en stærk virkelighed, men den er adskilt fra det skabte og er normalt usynlig for mennesker.
For disciplene betød Jesu himmelfart ikke, at han rejste væk fra dem. Den betød, at han blev usynlig. Derfor bruger Paulus også gerne udtrykket “Jesu tilsynekomst”, når han nævner genkomsten (2 Tim 4,8).
Himmelfart og pinse
Efter Kristi himmelfart hører vi ikke om den samme sorg ved at miste, som vi mødte efter langfredag. Disciplene havde ikke den samme fornemmelse af at have mistet Jesus.
Jesus knytter himmelfarten tæt sammen med pinse. “Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer,” sagde han (Joh 16,7).
Skal vi finde ud af, hvad himmelfarten gjorde ved disciplene, må vi tage Helligåndens komme med i betragtning. Kristi himmelfart og pinse hører uløseligt sammen. Set i det lys fik himmelfarten en helt grundlæggende betydning for disciplene. Uden Helligånden var den kristne kirke ikke blevet en realitet.
Spørgsmål
- Hvordan er jeres forestilling om den nuværende “afstand” mellem os og Jesus?
På samme måde
Efter himmelfarten står der et par engle med et budskab. “Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen” (ApG 1,11).
Hvor meget skal vi lægge i “på samme måde”? Lige så håndgribeligt, betyder det vel. Og lige så afgørende. En dag skal han igen sætte sine herliggjorte fødder her på jorden. Det vil ske på en måde, så alle i hele verden ved, at dette øjeblik er absolut afgørende. Den sidste epoke i verdenshistorien begynder.
Spørgsmål
- Hvis I har tid, kan I nu tage en lang snak om, hvad opstandelse, himmelfart og genkomst betyder for jeres kristne tro. Hvad betyder det, at Jesus gik legemligt ud af graven? Hvad betyder det, at han nu sidder som hersker ved Faderens højre hånd, og at han går i forbøn for os? Hvad betyder det, at han en dag kommer igen, og at kristne i evigheden får samme skikkelse, som Jesus har efter opstandelsen?
(Bibelstudiet blev bragt i Indre Missions Tidende nr. 18, 2017)