Uforgængeligt liv

Døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Herlige ord, som vi vender tilbage til igen og igen. De står helt centralt i det kristne håb. Men hvorfor beskriver Bibelen den fremtidige herlighed med det, der ikke er der mere?

En af teksterne til allehelgen handler om den nye jord og står i Johannes’ Åbenbaring kapitel 21. I vers et hører vi, at jorden og himlen bliver ny. I vers to står der, at det ny Jerusalem kommer ned fra himlen fra Gud. I vers tre hører vi tre gange, at nu skal Gud bo hos menneskene på jorden.

I vers fire kommer en antydning af, hvordan tilværelsen vil blive:
»Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.«

Fantastisk, men hvorfor er det beskrevet med det, der ikke vil være mere? Hvorfor ikke bruge positive vendinger. Er det fordi, det så ville lyde som en annonce fra en  ejendomsmægler eller noget fra et rejsekatalog? Måske, men der er et forhold, som måske giver en mere rigtig forklaring.

Synden ramte skaberværket

Hvis vi går helt tilbage til begyndelsen og ser i Bibelens tredje kapitel, kan vi læse, hvad der skete på syndefaldets dag. Som Gud på forhånd havde advaret, kom døden ind i verden. Og smerten kom også, får Eva at vide. Med disse to nye fænomener, som ikke oprindelig hørte med i Guds skaberværk, kom også de følelsesmæssige reaktioner sorg og skrig. Hele skaberværket blev præget af død og sorg, smerte og skrig på grund af Adams og Evas ulydighed og oprør mod Gud. Alt blev underlagt tomhed og forgængelighed.

Går vi frem til midten af Romerbrevet, møder vi et af mine favoritsteder i Bibelen, når det gælder forholdene ved Jesu genkomst. Det er en tekst, der skal læses langsomt. Når Guds børn åbenbares – det vil sige, når det ved bortrykkelsen viser sig, hvem der hører til Guds menighed – så sker der også noget med skaberværket.

Skaberværket slipper fri

»For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst!« (Rom 8,18-24).

»Vort legemes forløsning« er opstandelsen. Vi tror på kødets opstandelse. Men vi tror også på skaberværkets opstandelse. Ved opstandelsen sker der det, at alt bliver nyt. »Og han, der sidder på tronen, sagde: ‘Se, jeg gør alting nyt!’« (Åb 21,5). Skaberværket bliver ført tilbage til det, det var før syndefaldet. Derfor kan det beskrives med netop disse ord: »… og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.«

Paulus runder Efeserbrevet af på en stærk måde. De to sidste ord i den autoriserede oversættelse er »uforgængeligt liv«.

PS: Efter vores tidsopfattelse sker Jesu genkomst engang i fremtiden, nemlig når Jesus kommer igen. Men fra evighedens synsvinkel er det allerede sket. Derfor må vi tro, at vore kære, der døde i troen på Jesus, allerede nu er hos Jesus. Det er det, der er evangeliet på allehelgens søndag.

Antikrist kommer – engang

Hvis man råber “Ulven kommer!” uden grund, så har man et problem den dag, ulven faktisk angriber. Sådan er det også med at råbe “Antikrist kommer!” Hvis vi udvander begreberne, mister de deres betydning. Antikrist er farlig, så det er vigtigt, at vores advarsel bliver hørt, når det er alvor.

 

I USA demonstrerer kristne mod myndighederne og kalder dem antikristelige, når de lukker kirkerne på grund af faren for corona-smitte.

 

Når man beskæftiger sig med de sidste tider og Jesu genkomst, dukker Antikrist og de antikristelige kræfter op igen og igen. Antikrist beskrives som en magt, der modarbejder Kristus. Det er også en magt, der kan “føre selv de udvalgte vild” (Matt 24,24). Vi ved fra 1 Joh 2, at de antikristelige kræfter er virksomme nu og har været det i hele kirkehistorien. Selv troende kristne kan blive forført. Derfor er det vigtigt for os, at vi prøver at forstå så meget som muligt af Bibelens tale om denne fare.

Udvand ikke begreberne

Vi bør ikke kalde noget for antikristeligt, som ikke er det. Hvis vi udvander begrebet, mister det sin alvor. Det læste jeg en artikel om på Christinaity Todays hjemmeside. Det handler om en tendens, som jeg kun sporadisk har mødt i Danmark, men som åbenbart er stærkt fremme i USA.

Artiklen er skrevet af Knox Thames, der i 20 år har været medlem af USA’s udenrigsministeriums udvalg for kortlægning af kristendomsforfølgelse i hele verden. Han advarer mod en tendens til at putte for meget ind under antikristelig virksomhed og kristendomsforfølgelse.

Først understreger han, at USA er et af de lande i verden, hvor religionsfriheden er størst. Mon ikke vi trods alt kan sige det samme om Danmark? Derefter slår han fast, at USA er den førende statsmagt i verden, når det gælder at modarbejde forfølgelse af kristne. Begreberne misbruges efter hans mening, når mange kristne demonstrerer mod myndighedernes lukning af kirker i forbindelse med bekæmpelsen af corona-smitte, og kalder det antikristelig forfølgelse af de kristne.

Se på motiv og varighed

Det vil være klogt, hvis kristne kun taler om forfølgelse af kristne, hvis det virkelig handler om det. Ellers udvander vi begreberne til skade for de mange millioner i verden, der faktisk forfølges. Knox Thames anbefaler, at man begynder med at se på motivet for det, der kaldes forfølgelse. “De fleste embedsmænd gør deres bedste for at afbalancere borgerlige rettigheder mod bekymringer om folkesundheden, alt sammen ud fra mangelfulde oplysninger, hvilket før dem lette af kritisere i en hidtil uset situation,” skriver han. Han indrømmer, at der kan være embedsmænd og politikere, der søger at udnytte situationen til at skade kirkerne, og dem skal vi holde øje med.

Det andet forhold, vi skal holde øje med, er varigheden. “Når kirker er lukket af sundhedsmæssige årsager, er det midlertidig, indtil forholdene bliver bedre. Når embedsmænd træffer disse beslutninger, er vores tro ikke forbudt eller gjort ulovlig. Faktisk har embedsmænd opfordret til at fortsætte gudsdyrkelsen, bare online.”

Forfølgelsen findes

Det udvalg under USA’s udenrigsministerium, som Knox Thames har været med i, skønner at mere end 220 millioner kristne ud over verden i alvorlig grad forfølges eller diskrimineres på grund af deres tro. Forfølgelsen findes altså – måske endda i et omfang, som ikke tidligere har været set i verdenshistorien.

Kristne i vores tid er under et stort pres fra antikristelige kræfter, og jeg kender fristelsen til at se angrebene på steder, hvor der måske er tale om noget andet. Advarslen fra Knox Thames er på sin plads. Vi skal passe på med ikke at udvande begreberne ved at tale om antikristelig virksomhed, hvis der er tale om noget andet.

Hvis man ønsker at følge med i det, der sker i kristne sammenhænge i USA og ud over verden, kan jeg anbefale et gratis ugentligt nyhedsbrev, som kan bestilles her . Nederst på velkomstsiden er der mulighed for at subskribere.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial