Påskedag og genkomst hænger sammen. Uden genkomsten ingen opstandelse for os, og uden Jesu legemlige opstandelse ingen genkomst.
Påskedag er opstandelsens dag. Jesu legemlige opstandelse er er en garanti for den kristne opstandelse. Og opstandelsen finder sted ved Jesu genkomst. Derfor er det helt afgørende for os, at Jesus faktisk opstod legemligt. Lukas har en beretning om påskedags aften, hvor Jesus gør en del ud af at understrege, at han virkelig er legemlig til stede hos disciplene.
Påsken begynder med et verdensberømt måltid. Men den slutter også med et måltid. Det er ikke lige så kendt, men det er alligevel skelsættende og trosstyrkende. Sammenhængen er, at de elleve apostle og alle de andre er forsamlet påskedag om aftenen. De heldige fortæller begejstret om, hvordan de i løbet af dagen har mødt den opstandne Jesus. “Herren er virkelig opstået,” siger de til hinanden. Emmaus-vandrerne slutter sig til selskabet med deres beretning.
Midt i det hele blev de klar over, at Jesus faktisk selv er til stede. Og så blev der lovsangsfest – skulle man tro. Men nej! De blev forfærdede og troede, at det var en ånd, de så. Det er virkelig meget svært for os dødelige at se en legemlig opstandelse for os.
Nu skal vi lægge mærke til reaktionen hos Jesus. Siger han: “Okay, når det nu er så svært for jer at tro på en legemlig opstandelse, så er det helt fint at opfatte den som åndelig.” Nej! Han tager straks flere pædagogiske virkemidler i brug for at slå fast, at de ikke må nøjes med en åndelig opstandelse.
Først bruger han et synligt argument. Han holder sine naglemærkede hænder op og siger: “Se på mine hænder og fødder – det er mig.” Dernæst bliver han mere håndgribelig: “Føl på mig. En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, at jeg har” (Luk 24,39).
Nu skulle man tro, at den var hjemme. Kød og knogler er et stærkt argument. Men de tvivler stadig. Så er det, Jesus spørger: “Har I noget at spise her?” Han er nok sulten, for han gik jo glip af aftensmaden i Emmaus, men det er nu ikke derfor, han spørger.
De havde fået stegt fisk tidligere på dagen, og der var nogle levninger. Så sætter han sig midt i forsamlingen og spiser, mens de ser på. Hvorfor? Jo, alle ved, at en ånd ikke spiser stegt fisk – eller noget andet for den sags skyld. Og så kommer hans endelige argument, som er en henvisning til Skrifterne.
Det er afgørende for Jesus, at de begriber omfanget af påskemorgen. Han er virkelig fysisk til stede. Det var derfor, graven var tom. En dag skal vores grav også være tom, for også vi skal opstå med kød og knogler.
Indlægget bringes også i impuls (IMT) i første nummer efter påske.