Kategori: En oplevelse

Engang undrede Joni sig over, hvorfor Paulus kalder vanskeligheder “lette og kortvarige”. Nu har mange års lidelse åbnet hendes øjne for hans indsigt.

For fjerde gang den samme dag måtte Joni bede om at blive løftet ud af sin kørestol for at hvile på sofaen. Hurtig vejrtrækning, sved og et skyhøjt blodtryk signalerede, at noget i hendes lammede krop gjorde oprør. “Nu må det være nok,” mumlede hun, mens smerten pressede tårer frem.

Hendes sekretær samlede noget korrespondance fra skrivebordet, inden hun forlod kontoret med ordene: “Jeg vil vædde på, at du lige nu længes efter opstandelsen. Du ved, som Paulus sagde: Vi sukker af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen.”

Jonis øjne blev fugtige igen, men denne gang skyldtes det glæde. “Ja, det bliver fantastisk,” svarede hun.

Dette (forkortede og redigerede) glimt fra sin hverdag fortæller Joni i en artikel på Christianity Todays hjemmeside. Mange danskere vil huske Joni Eareckson Tada for hendes mange bøger, og fra filmen med hendes vidnesbyrd. Som helt ung blev hun ved en badeulykke totalt lam fra halsen og ned. Trods det har hun livet igennem turneret med foredrag og sang, og hun har opbygget en stor organisation, der hjælper fattige handicappede med kørestole, krykker og andre hjælpemidler.

Den sande virkelighed

Joni bruger ordet “heaven”, som vi desværre ikke kan oversætte direkte til dansk. Det er ganske vist oversat til “himlen” i mange sange om det kristne håb, men det er ikke særlig præcist, da Joni tænker på “heaven” som det synlige Guds rige – altså den nye jord (Åb 21).

Mens hun for fjerde gang den samme dag lå på sin sofa på kontoret, vendte hun sine tanker mod det, som hun tusind gange før var blevet trøstet af: “Dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed” (1 Kor 15,53). En strøm af andre løfter fra Gud løb forbi hendes hjertes øjne, fortæller hun. Så åbnede hun sine øjne og sagde højt: “Kom hurtigt, Herre Jesus.”

Fysisk lidelse og følelsesmæssig smerte er en del af hendes daglige rutine. “Men disse trængsler er Guds måde at hjælpe mig med at tænke på det kommende. For mig er det ikke en psykologisk krykke for at undslippe virkeligheden – det er den sande virkelighed,” understreger hun.

Set fra oven

Hun øver sig i at se sine problemer fra himlens perspektiv. Så ser lidelserne helt anderledes ud. “Set nedenfra virker lammelserne som en uoverstigelig mur, men set ovenfra, fremstår væggen som en tynd streg, der kan overvindes.”

Hun fandt også fugleperspektivet i Esajas 40,31: “Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.”

Skriften præsenterer det evige perspektiv. Hun nævner et par skriftsteder mere: “For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt” (2 Kor 4,17). Og apostlen Peter skriver til kristne venner, der bliver pisket og pryglet: “For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed” (1 Pet 1,6).

Flere årtier i kørestol

“Glæd dig, når du bliver kastet for løverne.” Den form for nonchalance overfor forfærdelige lidelser gjorde førhen Joni fortvivlet. Bundet i en kørestol og stirrende ud ad vinduet, undrede hun sig: “Herre, hvordan i alverden kan du kalde mine problemer lette og midlertidige? Jeg kommer aldrig til at gå eller løbe igen. Jeg har en ulækker pose til min afføring. Jeg stinker af urin. Min ryg gør ondt. Jeg er fanget foran dette vindue.”

Med årene begyndte lyset at trænge ind. Bibelens inspirerede forfattere gav hende et andet perspektiv. “Bemærk, at jeg ikke siger, min lammelse er let i sig selv. Den bliver let i kontrast til den langt større tyngde på den anden side af skalaen. Normalt kalder jeg ikke flere årtier i en kørestol for et øjeblik, men der er alligevel en sandhed i ordene Jakob 4,14: I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort.”

Lidelsen skubber hjemad

“Intet har mere radikalt ændret den måde, jeg ser min lidelse på, end at løbe til det udsigtspunkt, jeg har fået i Jesu genkomst. Da Gud sendte et brud på halsen i min retning, sprang de pærer i mit liv, som lyste på “her og nu”. Den mørke fortvivlelse, som fulgte af den permanente lammelse, var ikke spor sjov, men det er helt sikkert, at den kristnes fremtidige herlighed blev levende. Og en dag, når vores brudgom kommer tilbage – sandsynligvis når jeg igen ligger på sofaen i mit kontor – vil Gud åbne himlens sluser. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er meget mere begejstret ved tanken og klar til det, end hvis jeg gik på mine fødder. I mellemtiden skubber lidelsen mit hjerte hjemad,” slutter hun.

Den nye bog fik titlen “Om lidt – Roman fra en ikke så fjern fremtid”. Jeg ved ikke, hvor fjern den fremtid er, men allerede under arbejdet med manuskriptet kom noget af det ret tæt på.

Under den første del af arbejdet med manuskriptet sad jeg og skrev om en flygtningestrøm fra syd, der blev så massiv, at de europæiske myndigheder ikke kunne stoppe den. Men pludselig hørte vi i medierne, hvordan flygtninge væltede ind i Europa, og vi så, hvordan de vandrede ind i Danmark ad motorvejene. Så måtte jeg tage den del ud, for bogen handler jo angiveligt om fremtiden.

Det er en underlig fornemmelse at sidde og digte en version af fremtiden, og så sker det pludselig for øjnene af én.

Trængslen er begyndt

“Om lidt” sætter nogle af de ting på spidsen, som vi allerede nu kender lidt til. Det kom især til at handle om forfølgelse og forførelse, som i Bibelen under ét kaldes trængsel. Netop trængslen står centralt i mange af Bibelens profetier om de sidste tider.

Vi ved ikke hvor slemt det skal blive. Ja, ret beset ved vi vel ikke engang, hvor slemt det er nu. Aldrig før har så mange troende kristne lidt under forfølgelse – andre steder i verden. Og forførelse skal ikke måles på, hvor forfærdeligt vi oplever det, men på, hvor mange der falder fra. Og det ved kun Gud.

Emil kommer i klemme

Hovedpersonen i “Om lidt” er Emil, der læser teologi på Menighedsfakultetet. Han har netop været et halvt år i Jerusalem for at samle stof til at gøre sin uddannelse færdig. Meget er forandret, da han vender tilbage til Danmark. Åndsfriheden er indskrænket, og det er nærmest blevet kriminelt at tale åbent om, at Gud hader synd. Emil kommer i klemme, og han begynder at interessere sig for de sidste tiders tegn.

Undervejs lærer vi også Emils familie at kende. Den giver ham en del udfordringer. Allerede i romanens åbning møder vi Emils kæreste Rachel, som han traf på universitetet i Jerusalem. Hun er fra en ortodoks jødisk familie, og hendes forældre ønsker ikke, at hun skal have noget at gøre med en fyr som Emil.

Det skulle også blive til en roman

Siden min ungdom har jeg været optaget af spørgsmål om de sidste tider. De seneste år er det blevet til læsning af rigtig mange bøger og artikler om, hvad Bibelen siger om tegnene, Jesu genkomst og de troendes tilværelse i evigheden. Det førte i 2016 til udgivelse af “Han gør alting nyt – om de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord” (Lohse).

Under arbejdet med at skrive denne opbyggelige og undervisende bog om genkomsten havde jeg hele vejen den tanke, at stoffet også skulle danne baggrund for en roman. Det er nu blevet til “Om lidt”.

Romanen er udgivet på det nye forlag BogAnker, som jeg har oprettet til netop dette. Forlagsgruppen Lohse har taget den i kommission, og så kan den bestilles her på hjemmesiden.

En roman låser fortolkningen

Der er en helt særlig udfordring ved at forestille sig fremtiden ud fra Bibelens profetier. I “Han gør alting nyt” understreger jeg, at vi let kommer til at gå vild, hvis vores fortolkninger af profetierne bliver for cementerede. Men man kan ikke skrive en roman om en ikke så fjern fremtid uden at låse handlingen fast, så opfyldelsen af profetierne får en bestemt form.

Jeg har vovet at skrive romanen, fordi jeg kan henvise til “Han gør alting nyt”, hvor der er gjort rede for min principielle holdning til at udlægge profetierne.

Når bogen fik titlen “Om lidt”, skyldes det blandt andet, at Jesus selv siger: “Jeg kommer snart” (Åb 22,10).

Der findes masser af amerikanske romaner, der foregår i de sidste tider. Mange af dem er både spændende og velskrevne, men de er desværre båret af en dårlig teologi. Er det overhovedet muligt at skrive en roman, der respekterer den gode teologi?

Allerede inden jeg begyndte på manuskriptet til “Han gør alting nyt”, vidste jeg, at det næste projekt skulle være en roman om de sidste tider. Fra arbejdet med “Tæl på fingrene” vidste jeg, at det er sjovt at skrive en roman, og jeg ved fra mit arbejde som fritidsforkynder, at rigtig mange er interesseret i de sidste tider og Jesu genkomst, så det virkede helt oplagt at kombinere de to ting. Men der er et problem.

Efter min mening kommer vi meget let til at gå vild, hvis vores fortolkninger af profetierne om de sidste tider bliver alt for cementerede. Men hvordan skriver man en roman om de sidste tider uden at låse fortolkningen af profetierne fast i et bestemt skema? Det kan man ikke. En roman handler om konkrete mennesker og konkrete begivenheder. Handlingen og omstændighederne må lægges fast.

Vi kender det allerede nu

Da jeg havde skrevet det første udkast, gav jeg det til et par gode læsere. De vendte tomlen ned, fordi det var alt for vildtvoksende og overfladisk. Og de havde ret, så jeg valgte at koncentrere mig om et enkelt tema, som jeg jo så kommer til at låse fast i en bestemt fortolkning.

Romanen foregår nogle år ude i fremtiden, og den handler især om forfølgelse og forførelse. Det nævnes flere gange af Jesus i Matt 24, og det er gennemgående som et endetidstegn i hele Det Nye Testamente. Det er uløseligt knyttet til de antikristelige ånder og Antikrist selv (se f.eks. 1 Joh 2,18-29 og 2 Thess 2,1-12), og det er noget, vi allerede kæmper med nu.

Vi ved ikke, hvor slemt det er

I et efterskrift til romanen kommer jeg til at henvise til “Han gør alting nyt”. Hvis ikke jeg kunne det, ville jeg ikke være i stand til at skrive romanen. I “Han gør alting nyt” findes alle de nødvendige nuancer og forbehold, som en roman ikke giver mulighed for.

I romanen sættes de ting på spidsen, som vi allerede nu kender eller fornemmer. Men vi ved ikke, hvor slem forfølgelsen og forførelsen skal være før Jesu genkomst. Ja, ret beset ved vi vel ikke engang, hvor slem den er nu. Forførelse skal ikke måles på, hvor slem den ser ud for os, men på hvor mange, der falder fra på grund af den. Og det ved kun Gud.

Tre citater giver inspiration

Jeg har ikke en kontrakt med et forlag endnu, men går det som jeg håber, så udkommer romanen i foråret 2018. I manuskriptet står der som indledning tre bibelcitater, der har givet inspiration under skrivningen:

Der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel,
skal mene, at han derved tjener Gud.
Jesus (Joh 16,2)

Salige er I, når mennesker hader jer,
forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn
som noget ondt for min skyld. Fryd jer på den dag
og spring højt af glæde, for se, jeres løn
er stor i himlen.
Jesus (Luk 6,22-23)

De drog op på jordens flade
og omringede de helliges lejr …
(Åb 20,9)

Kan vi lægge planer for, hvad vi vil lave i evigheden? Ja, hvorfor ikke. Vi kan ikke forestille os noget så fantastisk, at vi bliver skuffet.

“Jeg håber meget på at komme til at arbejde som landmand,” lød det afklaret fra en sund og stærk mand. Der lød lidt spredt latter fra de andre. “Jamen jeg mener det. Det er ikke en vits,” understregede han med et smil. De andre smilede også. De bakkede ham op, og der var ikke det mindste nedladende i deres munterhed.

Oplevelsen er fra et møde et sted i det sydvestlige Jylland. Jeg havde undervist om Jesu genkomst og den nye jord før kaffepausen, og nu var vi midt i en samtale om forventningerne. Der var gode spørgsmål og kommentarer.

Jeg kunne også bakke ham op. I min undervisning havde jeg peget på sammenhængen mellem Paradis i Bibelens første to kapitler og livet efter Jesu genkomst. Den nye jord er grundlæggende et genoprettet Paradis. Det viser Paulus i anden halvdel af Romerne 8, hvor han lærer, at den dag, Jesus kommer igen, vil skaberværket blive befriet fra den byrde, der blev lagt på det ved syndefaldet. Paulus nævner ganske vist ikke syndefaldet som det tidspunkt, hvor skaberværket blev forgængeligt, men det gør Første Mosebog kapitel tre.

Tid i evigheden

Den næste bemærkning kom fra én, som havde vanskeligt ved at få en konkret forestilling om den kommende herlighed. “Hvordan skal vi se en dagligdag for os, når der ikke mere findes tid?” lød hans spørgsmål.

Men findes der ikke tid i evigheden? Tid er meget grundlæggende i skabelsesberetningen. Og også Bibelens sidste to kapitler handler en del om tid. Jeg ved godt, at der i Johannes’ Åbenbaring er tale om symbolske syner, så vi skal være forsigtige med at drage håndgribelige slutninger. Hvad betyder det for eksempel, at der ikke er brug for lys, for Gud Herren lyser for dem? Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er en sol.

Med det forbehold, at meget er symbolsk, vil jeg alligevel nævne, at der tales om Livets Træ, der bærer frugt tolv gange om året. Der tales om Livets Flod, der vælder ud fra Guds og Lammets trone. Men vand kan ikke strømme uden en eller anden form for bevægelse, og bevægelse involverer tid.

Tid og evighed er ikke modsætninger. Det betyder ikke, at jeg forstår tid uden ophør. Det ligger uden for vores erfaringer og er derfor noget, vi kun kan ane betydningen af. Det kommer frem i dette geniale og absurde citat af Woody Allen: “Evigheden er meget lang – især hen mod slutningen.”

Jesus er der

Der kom flere kommentarer og spørgsmål den aften. Meget giver Bibelen ikke svar på, og så skal vi også være forsigtige med at svare. Men der sker ikke noget ved, at vi hver især har konkrete forestillinger om den evige tilværelse i herligheden. Ingen kan forestille sig noget så fantastisk, at han bliver skuffet.

Da mødelederen begyndte at se på sit ur, tog en ældre mand mod til sig. “Jeg er nu mest glad for, at en af forskellene på det første Paradis og så det kommende er, at Jesus vil være der med sine naglemærker. Jeg glæder mig til at være sammen med min frelser, og så behøver jeg ikke mere.” En bedre tone at slutte på, findes der ikke.