Frimodighed på dommens dag

Næstekærlighed er godt, men på 1. søndag efter trinitatis har Gud meget mere til os end næstekærlighed.

Der går et skel gennem menneskeheden. Ved Jesu genkomst viser det sig, at der er en kløft, som ingen til den tid kan komme over. Det slår prædiketeksten til på søndag (1 s.e.trin.) fast. “Der er lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.”

Sådan sagde Abraham til den rige mand, der var havnet på den forkerte side af den dybe kløft (Luk 16,19-31). Uanset, hvordan beretningen i øvrigt skal tolkes, kommer vi ikke udenom, at der er en uoverstigelig adskillelse mellem to muligheder.

 Abraham sætter Guds ord højest

Men så skal mine fem brødre da advares, mener den rige mand. “Send Lazarus til min fars hus, så ikke også de kommer til dette pinested.” Men det har ikke noget formål efter Abrahams mening. “De har Moses og profeterne, dem kan de høre.” Det er for lidt, mener den rige mand. “Men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig,” siger han.

Og så kommer Abrahams svar, som sætter Guds ord højere end store mirakler, når det gælder evnen til at skabe tro: “Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om én står op fra de døde.”

Skrifternes styrke

Da Jesus mødte de to Emmaus-vandrere, havde han mulighed for at give dem én af to gaver. Han kunne have sagt: “Hvorfor er I nedtrykte og forskrækkede? Ta-daaa. Se det er mig, jeres ven Jesus, der går her. Jeg er opstået fra de døde.” Det ville da være en gave, de aldrig glemte. Men han gav dem noget større. Han åbnede Skrifterne for dem.

De havde behov for noget, der kunne bære deres tro gennem kommende år med store udfordringer. Det fik de ved, at han åbnede Skrifterne. Og det gælder også i forhold til Jesu opstandelse, at “hvis de ikke hører Skrifterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om én står op fra de døde.” Vi har brug for, at Jesu død og opstandelse bliver forklaret for os.

På søndag vil der desværre mange steder udelukkende blive prædiket om næstekærlighed. Det er fint nok med næstekærlighed, men det er ikke godt, hvis frelsen og fortabelsen bliver forbigået, fordi prædikanten ikke lader sig oplyse af Skrifterne. Næstekærligheden er god og nødvendig, som det også fremgår af epistlens sidste del (1 Joh 4,21), men uden Jesu død i vores sted og hans opstandelse som den første af mange, fører det i længden kun til tomhed.

På den måde elsker Gud

Jesu genkomst kaldes med god grund dommedag. Når nu der venter en virkelighed med to udgange og der mellem de to muligheder er en dyb kløft, som ingen kan komme over, hvordan kan nogen så glæde sig til genkomsten?

Det får vi svar på i epistlen på søndag. Desværre er teksten skåret, så den begynder med 1 Joh 4,16b. Den burde begynde med vers 14. Så havde vi fået Skriftens forklaring på, hvad det betyder, at Gud er kærlighed, og hvordan vi kan have frimodighed på dommens dag. Så havde vi nemlig hørt, at “Faderen har sendt sin søn som verdens frelser”. Det er på den måde, Gud er kærlighed. Eller som det hedder et andet sted:

“Således (på den måde) elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16).

Frimodighed på dommens dag (1 Joh 4,17). Det er store ord, men de holder, når vi får Jesu død og opstandelse forklaret. Jesu gerning langfredag var en stedfortrædende død, som er nok til, at vi kan se dommens dag i møde med frimodighed. Og påskemorgen er Guds ja til vores glædelige opstandelse.

Næstekærlighed i sig selv vil aldrig række til at give os frimodighed på dommens dag.

 

 

 

Landmand på den nye jord

 

Kan vi lægge planer for, hvad vi vil lave i evigheden? Ja, hvorfor ikke. Vi kan ikke forestille os noget så fantastisk, at vi bliver skuffet.

Åb 21,3-4

“Jeg håber meget på at komme til at arbejde som landmand,” lød det afklaret fra en sund og stærk mand. Der lød lidt spredt latter fra de andre. “Jamen jeg mener det. Det er ikke en vits,” understregede han med et smil. De andre smilede også. De bakkede ham op, og der var ikke det mindste nedladende i deres munterhed.

Oplevelsen er fra et møde et sted i det sydvestlige Jylland. Jeg havde undervist om Jesu genkomst og den nye jord før kaffepausen, og nu var vi midt i en samtale om forventningerne. Der var gode spørgsmål og kommentarer.

Jeg kunne også bakke ham op. I min undervisning havde jeg peget på sammenhængen mellem Paradis i Bibelens første to kapitler og livet efter Jesu genkomst. Den nye jord er grundlæggende et genoprettet Paradis. Det viser Paulus i anden halvdel af Romerne 8, hvor han lærer, at den dag, Jesus kommer igen, vil skaberværket blive befriet fra den byrde, der blev lagt på det ved syndefaldet. Paulus nævner ganske vist ikke syndefaldet som det tidspunkt, hvor skaberværket blev forgængeligt, men det gør Første Mosebog kapitel tre.

Tid i evigheden

Den næste bemærkning kom fra én, som havde vanskeligt ved at få en konkret forestilling om den kommende herlighed. “Hvordan skal vi se en dagligdag for os, når der ikke mere findes tid?” lød hans spørgsmål.

Men findes der ikke tid i evigheden? Tid er meget grundlæggende i skabelsesberetningen. Og også Bibelens sidste to kapitler handler en del om tid. Jeg ved godt, at der i Johannes’ Åbenbaring er tale om symbolske syner, så vi skal være forsigtige med at drage håndgribelige slutninger. Hvad betyder det for eksempel, at der ikke er brug for lys, for Gud Herren lyser for dem? Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er en sol.

Med det forbehold, at meget er symbolsk, vil jeg alligevel nævne, at der tales om Livets Træ, der bærer frugt tolv gange om året. Der tales om Livets Flod, der vælder ud fra Guds og Lammets trone. Men vand kan ikke strømme uden en eller anden form for bevægelse, og bevægelse involverer tid.

Tid og evighed er ikke modsætninger. Det betyder ikke, at jeg forstår tid uden ophør. Det ligger uden for vores erfaringer og er derfor noget, vi kun kan ane betydningen af. Det kommer frem i dette geniale og absurde citat af Woody Allen: “Evigheden er meget lang – især hen mod slutningen.”

Jesus er der

Der kom flere kommentarer og spørgsmål den aften. Meget giver Bibelen ikke svar på, og så skal vi også være forsigtige med at svare. Men der sker ikke noget ved, at vi hver især har konkrete forestillinger om den evige tilværelse i herligheden. Ingen kan forestille sig noget så fantastisk, at han bliver skuffet.

Da mødelederen begyndte at se på sit ur, tog en ældre mand mod til sig. “Jeg er nu mest glad for, at en af forskellene på det første Paradis og så det kommende er, at Jesus vil være der med sine naglemærker. Jeg glæder mig til at være sammen med min frelser, og så behøver jeg ikke mere.” En bedre tone at slutte på, findes der ikke.

 

Kristi himmelfart er en festdag

Fyldt med glæde vendte disciplene tilbage fra Oliebjerget efter deres afsked med Jesus. Det er en stor kontrast til deres afsked med Jesus langfredag. Hvad er der sket, siden en afsked med ham nu kan fylde dem med glæde.

Føl på mig

Der er påskedag og 40 dages samliv til forskel. Påskedag arbejdede Jesus ihærdigt på at få dem til at forstå, hvad opstandelse betyder. Efter aftensmaden, hvor de fik fisk, var de samlet og udvekslede dagens møder med den opstandne.

Pludselig står han midt i forsamlingen. Så blev der vel fest, skulle man tro. Men nej, de blev forskrækkede, og troede, at det var en ånd, de så. Der var åbenbart brug for mere anskuelighedsundervisning i, hvad opstandelse er. Jesus tog fat på det på en meget håndgribelig måde. “Føl på mig, en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, at jeg har.” Måske skulle vi ændre trosbekendelsen, så der står: “Jeg tror på kødets og knoglernes opstandelse.”

Og så spurgte han, om der var levninger fra aftensmaden. Jeg ser det for mig. Jesus sidder der og nyder resterne af fisken, mens en kødrand at disciple står omkring ham og forsøger at fordøje indtrykket. Det er ham! Han er her med ånd og legeme, kød og knogler.

Men hans legeme havde fået en ny kvalitet. I forbindelse med en omtale af Jesu genkomst, forklarer Paulus, hvad der sker ved opstandelsen: Legemet forvandles, så det forgængelige bliver iklædt uforgængelighed. Det dødelige bliver iklædt udødelighed. Og det er ikke kun Jesu opstandelse, han omtaler. Et andet sted understreger han det kort og præcist: “Vort fornedrede legeme får skikkelse som hans herliggjorte legeme.”

Flere fordele ved himmelfarten

Det var Jesus med det herliggjorte, uforgængelige, udødelige legeme, de tog afsked med. Før påske havde Jesus fortalt dem om himmelfarten. “Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.” Kristi himmelfart er et fremskridt for menigheden. Vi kristne er bedre stillet i dag end disciplene var, da Jesus var hos dem her på jorden, for vi har fået Helligånden.

Og der er flere fordele. Når jeg bliver forskrækket over min synd, kan jeg minde mig selv om, at jeg har “en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder”. Og når jeg oplever, at livet bliver svært, så ved jeg, at “Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os”. Det er da noget at fejre.

Det sidste, Jesus gjorde før sin himmelfart, var at minde dem om, at de skulle missionere. Det er også i dag den altafgørende opgave for hans kirke. Han kommer først igen, når missionens tid er til ende. Det eneste, han venter på, er at flere skal nå til omvendelse. Ja, Peter antyder endda, at vi kan fremskynde Jesu genkomst ved at missionere.

Og helt centralt i befalingen om at missionere, står Jesu løfte om, at han er med os alle dage indtil genkomsten.

Anvendte skriftsteder: Luk 24,52; 1 Kor 15,50-55; Fil 3,20-21; Joh 16,7; 1 Joh 2,1; Rom 8,34; Matt 28,20; 2 Pet 3,9.

Læs mere: Under “Gratis materialer” ligger der et bibelstudie over Kristi himmelfart.

Nu er der liv i bloggen om genkomsten

Få svar på de to vigtige spørgsmål: “Hvad vil der ske på denne blog?” og “Kommer Jesus snart?”

Velkommen til den nye blog. Her skal vi i den kommende tid dele en masse om de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord. På Facebook-kontoen “Genkomst” vil jeg lægge en besked op, når der er et nyt indlæg her på bloggen. Men jeg vil ikke påtage mig at lægge en besked op umiddelbart før Jesu genkomst, som en af mine mere end 200 nye Facebook-venner opfordrede mig til. Til trods for denne “mangel” håber jeg, at mange vil følge bloggen og dele noget af det med andre.

Sidste år fik jeg udgivet bogen “Han gør alting nyt – om de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord”. Under arbejdet hobede der sig en del materiale op, som ikke fik plads i bogen. Jeg har undervist og forkyndt mere end hundrede steder om bogens temaer. Reaktioner og spørgsmål fra tilhørerne har givet ideer til blogindlæg. Som kirkegænger vil jeg vinkle emnet i forhold til kirkeårets højtider og prædiketekster. Det sker allerede i næste indlæg, som kommer inden Kristi himmelfartsdag. Og så sker der jo hele tiden noget omkring os, der rejser spørgsmål i forhold til tegnene på Jesu genkomst.

Kommunikationen skal ikke kun gå én vej. Værdien ved en blog er i høj grad tilbagemeldingerne. Jeg ser frem til, at I vil bruge kommentar-feltet. Bemærkninger, spørgsmål, supplementer, protester og meget mere er velkomne. Har et bidrag ikke direkte tilknytning til et konkret indlæg, bør det gives til mig på hjemmesidens kontaktformular. Jeg modtager med glæde spørgsmål og forslag til nye indlæg.

Tag en rundtur på hjemmesiden. Lige nu er det hurtigt gjort, men der vil komme mere til. Og hvis nogen med mere forstand på Facebook og hjemmesider end mig har forslag til forbedringer, så lad mig endelig få jeres ideer. Jeg har samlet den del viden om de sidste tider og Jesu genkomst, og jeg har også en mening om meget af det (og en del spørgsmål), men jeg ved ikke ret meget om de sociale medier.

Jesus kommer snart

Hvis du er kommet her for at få svar på spørgsmålet: “Kommer Jesus snart igen?” så er svaret ja. Det sagde Jesus selv, da han gik her for 2000 år siden. Men noget tyder på, at Guds opfattelse af “snart” ikke helt svarer til vores forståelse af ordet.

Måske er det bedre at spørge: “Kan Jesus komme igen nu?”

Jeg er overbevist om, at kristne bør interessere sig for de sidste tider og Jesu genkomst, men det skal gøres forsvarligt. Tænk som advarende eksempel på de skriftkloge fra Jesu tid. De fleste havde fortolket profetierne om Messias, så de gik glip af ham, da han kom. De vågnede ikke engang op, da Jesus sagde: “I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv” (Joh 5,39-40). Men undervejs fra profetierne blev givet, og til han kom, var der mange, som læste profetierne rigtigt, og det gav dem en stor velsignelse. Det gælder også dem, der døde, inden Jesus i tidens fylde blev født.

På den ene side skal vi altså granske Skrifterne, også for at forstå alt det med genkomsten (som i øvrigt fylder temmelig meget), men vi skal ikke gøre det på en måde, så vi overser det, når Gud handler.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial