Spændende afhandling om de sidste tider

Jesu genkomst er en uopgivelig del af den kristne tro, skriver Steen Skovsgaard i forbindelse med den ph.d.-afhandling, han nu går i gang med.

Steen Skovsgaard skriver afhandling om de sidste tider i kristendommen og islam.

Efter en afskedsaudiens, hvor dronningen takkede Steen Skovsgaard for 12 års tjenesten som biskop, skal han nu i gang med næste afsnit af livet. Det bliver blandt andet viet til teologisk forskning. Han har nemlig sat som mål for de næste år at skrive en ph.d.-afhandling med overskriften “De sidste tider, Jesu komme og dommedag i islam og kristendommen – en komparativ analyse med særligt henblik på religionsmødet”.

Populært sagt er en ph.d.-grad en halv doktorafhandling, så der stilles høje akademiske krav. Steen Skovsgaards baggrund for at arbejde med netop dette emne er en interesse for islam, som han fik udbygget mens han var sognepræst i Gellerup Sogn i Aarhus, hvor der bor rigtig mange muslimer. Han har løbende beskæftiget sig med emnet både teoretisk og praktisk. Det er blandt andet blevet til de to bøger: “De fremmede har I altid hos jer” og “Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?”

En uopgivelig del af kristendommen

I sit oplæg til ph.d.-afhandlingen skriver Steen Skovsgaard: “Forventningen om Jesu komme og dommedag er et gennemgående og fundamentalt motiv i den tidligste kristne menigheds forkyndelse og selvforståelse. Alle tings ende er nær (1 Pet 4,7), hvor menighederne forventer, at Jesus skal komme at dømme levende og døde (2 Tim 4,1). Det er derfor også en uopgivelig del af den kristne tro, som bliver fremhævet i Apostolicums formulering: ”… hvorfra han skal komme at dømme levende og døde”, i Fadervors 2. bøn: ”komme dit rige …” samt i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter.”

Tak for den præcisering, Skovsgaard. Det er desværre ikke alle præster og biskopper, der vil bruge ordet “uopgivelig” i forbindelse med genkomst og dom. Det fik du at mærke, da du for en del år siden svarede på et spørgsmål fra en journalist. “Kan klimaforandringerne være tegn på dommedag?” spurgte han. Du svarede: “Jeg kan ikke udelukke, at klimaforandringerne kan være et tegn på Jesu genkomst.” Det gav en vældig debat, at du på den måde regner Jesu genkomst som en given ting.

Paralleller i islam

Eskatologien (læren om de sidste ting) er også en del af læren i islam. Den er ikke særlig godt belyst af kristne teologer, selv om flere eksperter betragter den som afgørende for at forstå Muhammeds mission, konstaterer Steen Skovsgaard i sit oplæg til afhandlingen.

Han beskriver sin afhandling således: “Med baggrund i udvalgte dele af den teologiske diskussion om eskatologi i henholdsvis kristendom og islam er det denne afhandlings primære formål at undersøge blandt udvalgte nutidige danske kristne og muslimske menigheder og trosfællesskaber, hvilken betydning det eskatologiske perspektiv og den dertil knyttede fremtidsforventning har for de troende muslimer og kristne i dag. Fokus vil være på, hvorledes eskatologi og fremtidsforventning tematiseres i kirkernes og moskeernes nutidige undervisning og forkyndelse.”

Kortlægning af hvor meget det fylder

Hans undersøgelse vil ske ved at se på kristent og muslimsk undervisningsmateriale, andagtslitteratur, prædikener og andre udgivelser, der har med emnet at gøre. Han vil også undersøge, hvor meget det fylder generelt i forkyndelsen og undervisningen. Gennem disse undersøgelser vil han finde ud af: Hvad fortælles der om troen og livet som troende? Forholder man sig til de andres tro og forestillinger? Er der afgørende ligheder og forskelle mellem muslimsk og kristen eskatologi? Og er der eksempler på eller overvejelser over, hvordan og i hvilket omfang emnet kan være en del af religionsdialogen?

Undervejs i arbejdet vil der vise sig mange veje og blive rejst mange spørgsmål, forventer Steen Skovsgaard. “Hvordan fremstilles og opfattes dommedag af de troende? Giver tanken om dommedag de troende mod og håb og trøst? Giver det ansvar for dette liv, eller tilskynder det til virkelighedsflugt? Er det frisættende eller undertrykkende? Skaber det frygt? Og sidst med ikke mindst: Har troen på Jesu komme og dommedag et missionarisk perspektiv?”

Det bliver rigtig spændende at læse den ph.d.-afhandling om et par år, eller måske lidt mere. Lad det ikke vare for længe!

Ondskabens åndemagter breder sig diskret

Clairvoyance er en branche i hastig vækst. Nu er den for alvor på vej ind i erhvervslivet.

Den moderne spåkone kalder sig clairvoyant, og bruger ikke en krystalkugle, men virkeligheden bag har ikke forandret sig.

En meget stor del af befolkningen i såkaldte kristne lande har blandet deres kristne børnelærdom med udpluk fra alverdens religioner, men de opfatter stadig sig selv som kristne. Gennem religionsblanderiet har fænomener som clairvoyance og alternativ helbredelse slået rod. Vi har fået en helt anden åndelig virkelighed, end vi havde for årtier tilbage.

Fra den åndelige verden

En clairvoyant forklarer på sin hjemmeside: “Clairvoyance er et fransk ord og betyder “klart-seende”. Det er en psykisk evne, som vi alle har i os, og som vi alle kan lære at bruge bevidst. Ordet dækker også over klar-følelse og klar-hørelse. Klarfølelse er den mest udbredte blandt clairvoyante, og det er også mest den form, jeg bruger. Det betyder, at det er muligt at føle eller mærke, hvordan en anden person eller dyr har det både psykisk og fysisk uden at have fået nogen informationer på forhånd. Nogle clairvoyante kan også kommunikere med afdøde – de hedder medier.”

Hun slutter introduktionen med at skrive: “Du bør altid huske på, at de råd og vejledninger, der kommer under en clairvoyance, netop er råd og vejledninger fra den åndelige verden. Om du bagefter følger dem eller vælger at gøre noget helt andet, er altid 100% dit eget valg.”

Hun mener altså, at hendes kilder er i den åndelige verden. Det har hun ret i, men ikke på den måde, hun selv tænker.

 Engang hed det new-age

I de 16 år, jeg var redaktør på Lohses Forlag, var der på kristne forlag blandt andet fokus på at udgive bøger, der kunne vejlede i forhold til new-age, som det hed dengang. Størst indtryk på mig gjorde den letlæste lille bog “Med ført hånd” af Ingerlise Provstgaard (Lohses Forlag, 1988). Hun oplevede at få en åndelig vejleder, som viste hende livets dybeste mening. Hun var klar over, at det enten måtte være Gud eller Djævelen, der stod bag, og hun var ikke i tvivl om, at det var Gud. Hun var sikker på, at hun havde en direkte linje til Guds rige, hvor alting var fred og glæde og lykkeligt fællesskab. Hun følte sig på sikker grund.

Ondskab i forklædning

Da Ingerlise Provstgaard var allermest bundet ind sin åndelige vejleders bedrag, krævede hun svar på, hvem han var. Han afslørede sig selv som Djævelen, og han gjorde det med tilføjelsen: “Jeg ejer din sjæl!” Det havde han ret i, men Gud havde en anden plan. Hun blev hun befriet og kunne efter nogle år træde offentligt frem og advare andre.

“Med ført hånd” er en af mange beretninger om, hvordan Djævelen og de onde ånder fører sig frem som gode kræfter. De kan optræde som engle, som åndelige vejledere eller som afdøde. De kan afsløre ting fra vores virkelighed, der gør dem overbevisende, og som derfor også gør den clairvoyante overbevisende. Deres budskaber kan virke positive – måske fordi den clairvoyante sorterer det værste fra. Som den ovennævnte clairvoyante skriver på sin hjemmeside: “Skal en af dine veninder giftes? Tør du overraske hende med en clairvoyance til polterabend? Eller vil du være bange for, at jeg siger, at det er den forkerte mand, hun har valgt? Frygt ikke – det kommer jeg naturligvis ikke ind på.”

 Statistikken forskrækker

I serien “Et kig i krystalkuglen” har Kristeligt Dagblad (KD) hen over sommeren set på forskellige sider af den alternative spiritualitet. En af artiklerne henviste til en undersøgelse, der er foretaget af Ibis World, som er et stort seriøst firma, der beskæftiger sig med grundig analyse af alverdens brancher. De har også undersøgt en branche, de kalder Psychic Services. KD oversætter det til clairvoyance, og det handler om alternativ rådgivning, som baseres på synske mennesker, der efter egne udtalelser lader sig vejlede af spirituelle kræfter, afdøde, engle og sikkert også meget andet.

Ibis Worlds undersøgelse viser, at på verdensplan er der 86.334 ansatte i firmaer, der tilbyder “psychic services” (clairvoyance), og omsætningen er 2 milliarder dollars årligt. Undersøgelsen konklusion er, at netop denne branche har “en lys fremtid. Bedre økonomiske forhold vil fortsat øge industriens præstationer”. Find undersøgelsen her.

Clairvoyance bruges ikke kun af private, men i stigende grad også i politik og erhvervsliv. Både ugeblade og tv har det på programmet. Det sker ofte med en lille snert af skepsis, men der stilles ikke for alvor kritiske spørgsmål. Det nævnes jævnligt, at fænomenerne aldrig er blevet videnskabeligt testede, men det fremgår også, at mange har oplevet hjælp gennem dem.

 Hele verden er inficeret

Når den gamle kristne verden er inficeret af de samme åndskræfter, som findes i alverdens religioner, så må det få os til at overveje situationen. Virkeligheden er, at en ond åndsmagt har adgang direkte til hjerterne hos utallige mennesker i alle dele af verden. Det er en ydmygt udseende adgang, hvis virkelige ophav normalt er skjult for de ramte. Hvem ved, hvad den allerede bruges til – og hvad det kan betyde om lidt?

Bibelens profetier tyder på, at den antikristelige aktivitet forstærkes hen mod slutningen af de sidste tider. For få årtier siden var det vanskeligt at forestille sig, hvordan det skulle ske. I dag er det muligt at se det for sig.

Vi skal forsvare os

Vores fjender er, som Paulus beskriver det, ikke af kød og blod. Det er ikke de clairvoyante, der er vores fjender. Det er de kræfter, som styrer dem.

“I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” (Ef 6,10-12).

Læs gerne videre i Efeserbrevet og se de våben, Gud har udrustet os med, så vi i hans kraft kan vinde.

En teolog har peget på, at alle de nævnte våben er til forsvarsbrug. Også sværdet, som ifølge det græske ord i grundteksten er kort, og derfor ikke egner sig til angreb.

Djævelen er én gang for alle blevet angrebet. Det skete i påsken, da Jesus døde og opstod (Kol 2,15). Han afvæbnede magterne og myndighederne. Det, vi ser nu, er måske de sidste krampetrækninger før den endelige afslutning, hvor vi for evigt slipper af med ondskaben.

 

Den dag den døde hest talte i kirken

“Det er ikke noget, vi har tradition for i folkekirken,” svarede provsten, da nogen spurgte ham, om det er i orden, at en dyretelepatør påkalder afdøde heste i en kirke.

Manipuleret billede

På Gislinge Sogns Facebook-side kunne man for nogle uger siden læse en hilsen fra sognepræst Dorthe Thaulov: “Er der noget efter døden? – Det svarer kristendommen ja til, – og de fleste mennesker, jeg møder, mener også, at deres kære lever videre et andet sted. – Et par gange er det sket, at én har spurgt mig, om de mon kommer til at møde deres afdøde hund igen – i himlen … Vi kommer måske det hele lidt nærmere ved foredraget, hvor vi får besøg af dyretelepatør Ditte Young.”

Nu er det særprægede initiativ blevet kendt i hele Danmark, for efter arrangementet i Gislev Kirke spurgte nogen provsten og biskoppen, om det mon kunne være i orden, at der blev arrangeret dyretelepati i en kirke.

“Umiddelbart har jeg et problem med det, hvis det er korrekt, at en dyretelepatør mener at kunne kommunikere med døde dyr. Det er ikke noget, vi har tradition for i folkekirken,” svarede provst Detlef von Holst. Biskoppen i Roskilde havde en samtale med sognepræst Dorthe Thaulov, og så erklærede han i en pressemeddelelse, at der ikke var noget i arrangementet i Gislev Kirke, der strider mod den danske folkekirkes bekendelsesskrifter.

Når kirken udvikler sig

De referater, man kan finde ved hjælp af Google, giver et nogenlunde billede af, hvad der foregik. Jeg skal forsøge at gengive det uden at blive sarkastisk, for faktisk er det ikke spor sjovt. Deltagerne skulle have et ansigtsbillede med af deres afdøde kæledyr. Nogle få deltagere (måske kun et par stykker) fik mulighed for at tale med deres afdøde dyrs sjæl gennem den dyretelepatiske og clairvoyante Ditte Young. Arrangementet varede i tre timer, hvor deltagerne også blev instrueret i teknikker til selv at kommunikere med afdøde kæledyr.

Sognepræsten mener, at kirken burde være bedre til at opsuge nye ting som clairvoyance for at udvikle sig. “Til alle tider er der sket noget nyt. Nu fejrer vi for eksempel Luther i dette år. Og hvor meget er der egentlig sket siden?” spørger hun.

Den clairvoyante Ditte Young, der var hovedpersonen ved arrangementet, mener, at det hænger fint sammen med kristendommen. Til arrangementet fortalte hun nemlig om næstekærlighed, Gud og Jesus, har hun sagt til en avis. “At stå og tale om næstekærlighed i Guds hus var rigtig smukt.”

Hun kom i kontakt med Niño

En af dem, der kom i kontakt med sin afdøde hest, er Henriette Knudsen. “Jeg var nysgerrig på, om Niño havde forstået, hvorfor han blev aflivet? Var han afklaret?” fortæller hun.

Det sagde Niño tydeligt, at han ikke var, og det pirrede Henriette Knudsens dårlige samvittighed. “Jeg sagde til Ditte, at hun skulle sige til ham, at jeg ikke havde indflydelse på aflivningen. Han var ikke min hest længere.”

Men det var noget pladder, svarede hesten Niño. Og så trøstede han hende ved at fortælle, at han venter på hende i de grønne bakker. Hun er medlem af folkekirken og åben for det åndelige, så hun blev styrket i troen.

Fører selv de udvalgte vild

Det lyder så flot med clairvoyance og telepati. Engang hed det spiritisme eller dødemaning. Bibelen har stærke forbud mod det (fx 5 Mos 18,9-14), og den kristne kirke har altid anset det for at høre under forsagelsen. At man nu også forsøger sig med spiritisme over for døde kæledyr, falder fint ind i tidens tendens til ikke at skelne mellem mennesker og dyr.

Det første, der dukkede op i mine tanker, da jeg læste om begivenheden i Gislinge Kirke, var Jesu ord om, at i de sidste tider skal vi se “Ødelæggelsens Vederstyggelighed, stå på hellig grund” (Matt 24,15). Det er det samme, Paulus taler om, når han siger, at Antikrist (lovløshedens menneske) “sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud” (2 Thess 2,4).

Når Jesus taler om, at “der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild” (Matt 24,24), så taler han om antikristelige kræfter. Men vi skal ikke forestille os noget, der fremtræder som ondt. Når han advarer så stærkt, som han gør (tre gange i denne ene profeti), så er det fordi, selv de udvalgte kan blive forført af disse kræfter.

En antikristelig forførelse

Sådanne tildragelser er efter min bedste overbevisning endetidstegn. De hører med til den forførelse, som antikristelige ånder bringer over jorden i de sidste tider. Og de sidste tider er vel at mærke perioden fra Jesu første komme til hans andet. Et enkelt arrangement som det i Gislinge Kirke varsler ikke i sig selv Jesu snarlige genkomst, men det hører med til de tegn, som vi skal holde øje med. Det fører for vidt her at komme mere ind på, hvordan vi skal forstå tegnene, men det er behandlet i kapitel 12, i min bog “Han gør alting nyt”.

Og så lige en enkelt ting til slut. Tilhængerne af telepati mener, det er beviseligt, at man kan komme i kontakt med de døde, for de svarer jo sandfærdigt på ting, som man kan tjekke. Det gjorde “hestene” i Gislinge Kirke også. Hvad disse forførte åndeligt søgende mennesker ikke ved, er, at de har at gøre med dæmoner. Når Satan kan give sig ud for at være en lysets engel, så er det en smal sag for hans dæmoniske ånder at give sig ud for afdøde onkel Henry, eller nu om dage altså også en død hest.

Nu er der liv i bloggen om genkomsten

Få svar på de to vigtige spørgsmål: “Hvad vil der ske på denne blog?” og “Kommer Jesus snart?”

Velkommen til den nye blog. Her skal vi i den kommende tid dele en masse om de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord. På Facebook-kontoen “Genkomst” vil jeg lægge en besked op, når der er et nyt indlæg her på bloggen. Men jeg vil ikke påtage mig at lægge en besked op umiddelbart før Jesu genkomst, som en af mine mere end 200 nye Facebook-venner opfordrede mig til. Til trods for denne “mangel” håber jeg, at mange vil følge bloggen og dele noget af det med andre.

Sidste år fik jeg udgivet bogen “Han gør alting nyt – om de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord”. Under arbejdet hobede der sig en del materiale op, som ikke fik plads i bogen. Jeg har undervist og forkyndt mere end hundrede steder om bogens temaer. Reaktioner og spørgsmål fra tilhørerne har givet ideer til blogindlæg. Som kirkegænger vil jeg vinkle emnet i forhold til kirkeårets højtider og prædiketekster. Det sker allerede i næste indlæg, som kommer inden Kristi himmelfartsdag. Og så sker der jo hele tiden noget omkring os, der rejser spørgsmål i forhold til tegnene på Jesu genkomst.

Kommunikationen skal ikke kun gå én vej. Værdien ved en blog er i høj grad tilbagemeldingerne. Jeg ser frem til, at I vil bruge kommentar-feltet. Bemærkninger, spørgsmål, supplementer, protester og meget mere er velkomne. Har et bidrag ikke direkte tilknytning til et konkret indlæg, bør det gives til mig på hjemmesidens kontaktformular. Jeg modtager med glæde spørgsmål og forslag til nye indlæg.

Tag en rundtur på hjemmesiden. Lige nu er det hurtigt gjort, men der vil komme mere til. Og hvis nogen med mere forstand på Facebook og hjemmesider end mig har forslag til forbedringer, så lad mig endelig få jeres ideer. Jeg har samlet den del viden om de sidste tider og Jesu genkomst, og jeg har også en mening om meget af det (og en del spørgsmål), men jeg ved ikke ret meget om de sociale medier.

Jesus kommer snart

Hvis du er kommet her for at få svar på spørgsmålet: “Kommer Jesus snart igen?” så er svaret ja. Det sagde Jesus selv, da han gik her for 2000 år siden. Men noget tyder på, at Guds opfattelse af “snart” ikke helt svarer til vores forståelse af ordet.

Måske er det bedre at spørge: “Kan Jesus komme igen nu?”

Jeg er overbevist om, at kristne bør interessere sig for de sidste tider og Jesu genkomst, men det skal gøres forsvarligt. Tænk som advarende eksempel på de skriftkloge fra Jesu tid. De fleste havde fortolket profetierne om Messias, så de gik glip af ham, da han kom. De vågnede ikke engang op, da Jesus sagde: “I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv” (Joh 5,39-40). Men undervejs fra profetierne blev givet, og til han kom, var der mange, som læste profetierne rigtigt, og det gav dem en stor velsignelse. Det gælder også dem, der døde, inden Jesus i tidens fylde blev født.

På den ene side skal vi altså granske Skrifterne, også for at forstå alt det med genkomsten (som i øvrigt fylder temmelig meget), men vi skal ikke gøre det på en måde, så vi overser det, når Gud handler.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial