Det evige liv er ikke kedeligt

En mand, der hedder Knud, glæder sig i et debatindlæg over, at evigheden ikke findes. For hvor ville den være kedelig, mener han. Han aner ikke, hvad han kommer til at gå glip af.

Et debatindlæg i Kristeligt Dagblad har i nogle dage provokeret mig lidt. En mand, der hedder Knud, skrev blandt andet: »Det er for mig ganske ubegribeligt, at nogle moderne mennesker – inklusive præster i den danske folkekirke – vælger at tro på en eller anden form for liv efter døden.« Knuds indlæg havde overskriften »Det evige liv findes ikke. Heldigvis, for hvor ville det være kedeligt«.

Jeg ved ikke, om han er opmærksom på sin timing, men hans indlæg ramte lige ind i den tid, hvor vi i den kristne kirke møder tekster, der handler om Jesu genkomst og det evige liv. En adventssøndag hørte vi Jesu opmuntrende ord i forbindelse med tegnene på genkomsten: »Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig« (Luk 21,28).

Hvor mon Knud har sin ide fra, at det evige liv – hvis det fandtes – ville være kedeligt? Måske skyldes det, at han skriver om det helt uden at nævne Gud. Men hvis det evige liv findes, så findes Gud også. Og hvis Gud findes, må han være skaberen af tiden og evigheden. Mon Knuds nuværende liv er kedeligt? Og forestiller han sig så, at det evige liv må være endnu mere kedeligt?

Knud forestiller sig, at vi selv vælger, om det evige liv findes, og han forestiller sig, at han har valgt det fra. Men den mulighed har vi ikke. Bibelen fortæller, at den almægtige, kærlige og utroligt kreative Gud skabte mennesker og alt andet. Når noget i skaberværket ikke er godt, skyldes det os mennesker, som gjorde oprør mod Gud og dermed blev skyld i, at der kom død, sorg, skrig og pine ind i skaberværket. Til trods for det, opgav Gud os ikke, men han satte sin frelsesplan i gang. Den treenige Gud blev menneske, da Sønnen blev født julenat, og han blev frelser, da han døde og opstod i påsken.

En dag kommer Sønnen igen, og så bliver skaberværket og vi selv genskabt i opstandelsen. Alt bliver godt igen. Guds løfte om genoprettelsen lyder:

      Nu er Guds bolig hos menneskene,
      han vil bo hos dem,
      og de skal være hans folk,
      og Gud vil selv være hos dem.
      Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
      og døden skal ikke være mere,
      ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
      Thi det, der var før, er forsvundet. (Åb 21,3-4)

Den kærlige og kreative Gud, som skabte alt, er også den, som gør alting nyt. Hvorfor skulle resultatet af det blive kedeligt? Læs Bibelens to første og to sidste kapitler og overvej, om ikke der kan tænkes at være nok indhold der, til at det evige liv ikke bliver kedeligt. Vi har ikke fået mulighed for allerede nu at kende evigheden konkret i detaljer, men jeg tror, vi gerne må lade fantasien løbe med alt det, vi synes kunne være spændende. Og ingen bliver skuffede.

Hvis Knud til sin dødsdag bliver ved med at nægte at give hånd til Gud, vil Gud respektere hans valg. Han går derfor glip af en spændende, meningsfyldt og herlig evighed sammen med Gud og med hele den menighed, som Gud frelser af nåde.

Skriv en kommentar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial