august, 2018 | Jesu genkomst

Mange har forsøgt at regne ud, hvem Antikrist er, ved at udlægge dyrets tal. Et af de mest udbredte forslag er stregkoden på butikkens varer.

Når jeg underviser om de sidste tider og Jesu genkomst, er der normalt tid til spørgsmål og kommentarer efter min gennemgang. Hvis jeg har sagt noget om tegnene på Jesu genkomst, dukker et bestemt spørgsmål ofte op: “Er det ikke rigtigt, at stregkoden kan være dyrets mærke, fordi den rummer tallet 666?”

Dyrets tal er 666

Først lidt om dyrets tal. Vi møder det i Johannes’ Åbenbaring. “Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666” (Åb 13,18). Det ser ud, som om man kan identificere dyret, som er Antikrist, ved hjælp af et tal. Det har virket ekstra ansporende på mange, at der står: “Den, der har forstand …”

Stregkoderne og 666

Nogle har opdaget, at stregkoden på varer har tre sekstaller som bærende element. Seks ser ud som to lige brede sorte streger. Enhver kan overbevise sig om, at der findes to gange tre lige brede streger i hver side og i midten af en stregkode. Disse streger rager normalt lidt længere ned end de øvrige.

Særlig på amerikanske hjemmesider findes der mange, som fuldstændig skråsikkert udnævner stregkoden til dyrets mærke.

Hjælpelinjer og ikke et tal

*Der er forskel på det hvide i hjælpestregerne (rød) og i et sekstal (blå).*

Men det er ikke sekstaller, siger dem, der har konstrueret koden. Et tal består både af sorte og hvide streger. Sådan er det også med tallet seks. Og det hvide i hjælpelinjerne er anderledes, end i tallet 6. Læs en grundig redegørelse for det her.

Det kan have ret vidtrækkende følger, hvis man mener, at stregkoden er dyrets tal. Et russisk mejeri drevet af kristne, sætter et rødt kryds over stregkoden på deres varer. De skriver, at de bruger den under protest. Og der findes amerikanere, der aldrig køber varer med stregkode på.

Mange andre gætterier

Hvert bogstav på græsk og hebraisk har en talværdi. Man har regnet sig frem til, at tallet for Jesus er 888. Men hvem er så 666? I oldkirken talte de bogstaverne i kejser Nero (på græsk) sammen og fik det til at give 666.

Spekulationerne er flere gange løbet helt løbsk. Man kan få næsten ethvert navn til at passe med dyrets tal. For eksempel har man lagt hundrede til, så A = 100, B = 101, C = 102 osv. så giver Hitler 666. Det kan også lade sig gøre at få paven til at blive Antikrist ved hjælp af 666.

Nogle har set tre sekstaller i Google Chromes bomærke – det der runde med tre farver. Og i Walt Disneys autograf er der (mindst) tre sekstaller.

Nummerplade uden 666

Indtil videre er jeg ikke stødt på nogen udlægning af 666, som har virket overbevisende, men “den der har forstand, må regne på det”. Den eneste konsekvens, jeg har taget i forhold til dyrets tal er, at jeg ikke ønsker, at vores bils nummerplade indeholder 666.

I Bibelen er der tilsyneladende modstridende oplysninger om, hvornår Gud afsiger dommen over det enkelte menneske. Er det nu, eller er det først ved Jesu genkomst?

I morges hørte jeg morgenandagten i radioen, hvor de læste lignelsen om ukrudtet i hveden. Det mindede mig om, at netop den lignelse hjalp mig lidt med at få styr på, hvordan vi skal forstå “dom” i Bibelen.

Jeg sad for få år siden og skulle skrive kapitlet “Dom” i min bog om de sidste tider og Jesu genkomst (“Han gør alting nyt”, Lohse 2016). Et af problemerne var, at Bibelens tekster om emnet tilsyneladende modsiger hinanden. Man kommer ikke uden om den store hvide trone:

“Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den … Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen … og de blev dømt, enhver efter sine gerninger” (Åb 20,11-13).

Johannes’ syn fortæller tilsyneladende, at alle skal samles ved den endelige dom. Men hvad så, når Jesus siger:

“Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5,24).

Dommen sker fortløbende

Jeg tror, forklaringen på de tilsyneladende modsigelser er, at ordet “dom” bruges i flere betydninger. Det kan den omtalte lignelse illustrere (Matt 13,24-30). Spørgsmålet er: Hvornår sker dommen?

“Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort.

Første gang lyder dommen: Ukrudtet er fjendens værk.

Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten.

Anden gang lyder dommen: Der er to afgrøder i marken, men lad dem indtil videre gro side om side.

Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.

Tredje gang lyder dommen: Tag ukrudtet fra og brænd det.

Dommen er afsagt, men ikke udført

*Læs mere om dommen i “Han gør alting nyt”.*

Jesus gav os en facitliste til lignelsen, som helt tydeligt viser, at den både handler om livet nu og om dommen ved Jesu genkomst (Matt 13,36-43). Den dom, der udføres ved høsten, var allerede afsagt, da ukrudtet blev opdaget. Dommen ved høsten er ikke en ny dom, men tid og sted og omstændigheder har ændret sig, og det har beskrivelsen af dommen derfor også.

Bibelen har for længst fortalt, at der er ukrudt i Herrens hvedemark. Det blev sået af fjenden på syndefaldets dag. Vi har siden levet i en tid, hvor ukrudt og hvede efter Herrens beslutning gror side om side. Det er nemlig vilkåret, hvis hveden skal udvikle sig og modnes. Gud ønsker at flest muligt skal høstes ind i hans lade og slippe for ilden. Men dommen over ukrudtet er afsagt.

Størst mulig høst

Spørger nogen, hvorfor en almægtig og kærlig Gud tillader alt det onde, så er svaret: “Han udskyder høsten, hvor ukrudtet skal brændes. Og det gør han, for at høsten skal blive størst mulig.” Vi ser frem til høsten og den endelige dom, og i mellemtiden lever vi i en tid, hvor ukrudt og hvede vokser side om side.

Formålet med lignelsen er at kalde til omvendelse. Det er en besked til ukrudtet: “Der er udtalt en dødsdom over dig, men der er en mulighed for at undslippe ilden.” Omvendelsens mulighed er i høj grad aktuel, men den ligger uden for denne lignelse.

Dom er sortering

I min Bibel er der en overskrift i Matthæusevangeliet kapitel 25 før vers 31. Der står “Verdensdommen”. Selv om ordet “dom” ikke er nævnt, er vi ikke i tvivl om, at det er det, teksten handler om. Dom er sortering efter kendetegn, som kun hyrden kan genkende. Det er kendetegn, som findes i forvejen. Resultatet af sorteringen er fastlagt, inden hyrden kalder fårene og bukkene frem for sig.

Frimodighed på dommens dag

Med dette har jeg ikke løst alle problemer med brugen af begrebet “dom” i Bibelen. Men arbejdet med at finde en måde at beskrive det på, har lært mig flere ting. Dommen omtales rigtig mange steder, og den er overalt forbundet med alvorlige advarsler. Den endelige dom er knyttet til Jesu genkomst, men jeg kan allerede nu kende udfaldet for mit eget vedkommende, og for alle andre, som har bekendt deres synd for Jesus.

Flere steder understreges det, at dommen tilhører Gud (1 Kor 4,5). Vi skal forkynde dommen, men vi skal under ingen omstændigheder afsige den for andres vedkommende.

Når jeg kan glæde mig til Jesus genkomst, selv om dagen også med rette kaldes dommedag, skyldes det at:

Faderen har sendt sin søn som verdens frelser … Gud er kærlighed … Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag! (1 Joh 4,14-17)

Stregkoden er ikke dyrets mærke