Tegn i sol, måne og stjerner

Solen formørkes, månen skinner ikke, og stjernerne falder ned fra himlen. Hvordan skal vi forstå dette tegn på Jesu genkomst?

Solen formørkes og månen bliver som blod (Ellen Hofman-Bang i Giv Agt).

Kort før pinse i år blev jeg opmærksom på, at Joel sammen med sin pinseprofeti har en profeti om Jesu genkomst, hvor han nævner de kosmiske tegn: “Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og frygtelige dag kommer” (Joel 3,1-4). Peter gentager Joels profeti pinsedag, inklusive ordene om Herrens store dag. Og i Jesu profeti om tegnene på genkomsten står noget lignende.

I den første version af romanen, som senere fik titlen “Om lidt – roman fra en ikke så fjern fremtid”, forsøgte jeg at skildre de kosmiske tegn som et udbrud i en super-vulkan. Et sådant udbrud vil skaber en askesky, som i mange måneder kan lukke udsynet til solen og månen på et helt kontinent, og selve udbruddet kan ligne en regn af stjerner.

Jordens undergang

Jeg skrev af forskellige grunde vulkanudbruddet ud af romanen, og det er jeg glad for i dag. I profetien burde et vulkanudbrud stå på linje med hungersnød og jordskælv (Matt 24,7). Men tegnene i sol, måne og stjerner nævner Jesus et andet sted i profetien, og måske skal vi læse det helt anderledes. Hvad nu, hvis de kosmiske tegn i virkeligheden beskriver begyndelsen på jordens undergang? Apostlen Peter skriver, at vi venter: “… Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte” (2 Pet 3,12).

Da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himlen (Ellen Hofman-Bang).

Heldigvis fortsætter han: “Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.” Det er noget godt, vi har i vente som kristne. Men efter menighedens bortrykkelse (som Jesus nævner i sammenhængen) og inden alting bliver nyt, skal skaberværket gennem en renselse.

Kan ordene om sol, måne og stjerner være en profeti om det, som Peter beskriver med ordene: “… da skal himlene gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte”?

Hvis nogen har tanker om det, så skriv endelig i kommentarfeltet herunder.

Flere begivenheder i én

Jeg har set, at der i Joels profeti står, at de kosmiske tegn skal ske før Herrens store dag – altså før genkomsten. Men det forhindrer ikke, at de kan være begyndelsen på jordens undergang. Som Jesus beskriver det i sin profeti, er der en rækkefølge, men basunen, bortrykkelsen, dommen, undergangen og genoprettelsen ser ud til at være forskellige led i den samme store begivenhed. Som juleaften rummer middag, tænde lys, sang og gaver, der kan beskrives hver for sig, og alligevel er en samlet begivenhed, tænker jeg, at det også er med Jesu genkomst.

Jeres forløsning nærmer sig

Ordene om solen, månen og stjernerne står som noget, der sker i umiddelbar sammenhæng med genkomsten, og som noget, der sker efter den store trængsel, man ofte placerer som det sidste lige inden genkomsten.
Og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer …

Det pågældende afsnit i Jesu store profeti om de sidste tider lyder i sin helhed:

“Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden” (Matt 24,29-31).

Fra den samme profeti har Lukas en meget dejlig passus, som Matthæus ikke har med:

“Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig” (Luk 21,28).

 

En kommentar til “Tegn i sol, måne og stjerner”

  1. Kære Jørgen
    Tak for som sædvanlig spændende tanker.
    Mht. Peters henvisning til Joels profeti. Peter indleder med “her sker det, som er sagt”. Det passer indlysende på ca. første halvdel af profetien (at det er noget, der netop sker her og nu). Men passer det også på resten – om underne på himlen, en mørk sol mv. – eller er det noget, der skal ske senere, altså umiddelbart før Jesu genkomst?
    Umiddelbart synes jeg ikke, Peter lægger op til denne skelnen mellem nutid og fremtid – men det er, som om det alt sammen er noget, der sker “her”.
    Stefan Gustavsen er i sin bog “Skeptikerens guide til Jesus 1” (side 110 ff.) inde på, at Peter kan henvise til naturfænomener omkring Jesu død. Månen kunne have været rød pga. en sandstorm, og solen sort pga. en måneformørkelse – og en astrofysiker på Oxford har beregnet, at der har været en måneformørkelse synlig i Jerusalem fredag 3. april år 33 fra kl. 18.20 til kl. 19.11. Herrens store dag er så i Peters tale den dag, Jesus blev korsfæstet og frelste verden.
    Men det ene udelukker måske ikke det andet. Måske der ved Jesu genkomst vil være kosmiske fænomener svarende til dem, der var ved hans død?
    Og hvordan skal vi forstå, at disciplene fik at vide, at de skal se Jesus komme igen, som de så ham fare op til himlen? Kunne det være, at ligesom naturkræfterne var i sving ved hans død, opstandelse og himmelfart, skal de være det ved hans genkomst?

    Mange hilsner. Ove

Skriv en kommentar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial